Jeg har ikke selv plads til en skammel, der hvor jeg bor, mine forældre har ikke brug for en, men min lillebror kunne godt tænke sig en, til at tage sko af og på, til når han flytter hjemmefra.
Jeg havde overvejet om skamlen skulle laves i frisk eller tørt træ, tørt træ ville klart være nemmere, da man aldrig ved, hvordan frisk træ "opfører sig". Men frisk træ ville lave nogle pæne samlinger, som (hvis træet er friskt nok) kan holde bedre end lim.
Jeg havde næsten besluttet mig for at arbejde i tørt træ, da min far skaffede mig 3 friske birketræsstammer. Herefter beslutede jeg mig for at benene skulle være lavet af birkestammerne.
Jeg fik hurtigt skåret birkestammerne op ved hjælp fra Lars (en af vores undervisere), så kunne jeg lave arbejdstegning og designprocess ud fra dem.
Arbejdstegning:
Nu skulle jeg bestemme, hvor stor min skammel skulle være. Jeg kiggede lidt rundt på de stole, der var i rummet og målte, hvor store deres sæder var, samt hvor høje de var. Jeg besluttede mig for at 40 cm i højden måtte være fint, når skamlen skulle bruges til at tage sko af og på. Derudover besluttede jeg mig også for, at 40*40 cm ville være en god størrelse for et sæde.
Jeg ville helst have et kvardratisk sæde, da skamlen skulle kunne vendes på forskellige måder og fordi at det ville være nemmere at holde styr på - jeg havde fået lidt erfaring med arbejdet i træ, da jeg lavede min kasse, og besluttede mig for ikke at komplicere arbejdet med skamlen for meget.
Jeg vidste at benene til min skammel var i forskellige størrelser, så der ville komme nogle udfordninger ifm. hvor lange mine sprosser skulle være. Derfor lavede jeg sprosserne ud fra det mindste af mine ben.
Klargøring af sprosser:
Vi fik tilbudt at få noget træ fra håndværkere, som byggede omkring vores skole, så jeg valgte at gøre brug af tilbuddet og fandt noget passende træ.
Jeg ville lave mine sprosser lige så brede som de var høje, så jeg begyndte at måle op med lidt ekstra bredde, så de ikke blev for tynde efter man havde savet.
Men så kom Lars, og hjalp mig med at få skåret den på en maskine, da det ville tage alt for lang tid at save dem i hånden.
Nu skulle jeg til at lave tapper på sprosserne. Det gjorde jeg ved hjælp af en stor tapspidser. Men før sprosserne kunne komme ind i spidseren, skulle jeg snitte lidt af hjørnerne.
Det tog lang tid at spidse alle sprosserne - specielt da de skulle være lige lange, samt gå ca halvt ind i benene. Hvillket betød at jeg, efter at have spidset dem alle i samme længde, måtte spidse dem lidt mere, så de gik ca halvt ind i benene.
Da tapperne var blevet ca lige lange kunne jeg begynde at slibe på selve sprosserne og gøre dem pæne. Jeg sleb dem udenpå for at gøre dem fine samt knækkede kanterne så de ikke var for skarpe.
Klargørng af ben:
Jeg startede med at finde ud af, hvor mine sprosser skulle sidde på benene. Dette gjorde jeg ved at lægge dem op ved benene og se, hvad der så godt ud, samt ville give støtte til skamlen. Derefter fik jeg opmålt, hvor benene skulle sidde og lavede ud fra det en tegning.
Da tegningen var lavet tegnede jeg på benene, hvor sprosserne skulle sidde, så jeg kunne lave huller der.
Jeg skulle passe på med at lave hullerne i benene for tidligt, da det var frisk træ, og det skulle helst ikke tørre for hurtigt. Derfor lavede jeg først hullerne den dag, jeg planlagde at sætte skamlen helt sammen. Desuden skulle jeg også sikre mig, at alle sprosserne var 100% færdige og klar til brug.
Da jeg skulle til at bore hullerne var det ikke helt ligetil. Benene var ikke helt lige på alle siderne samt at frisk træ kan være hårdere at bore i end tørt. Derfor besluttede jeg (sammen med Lars) at bore hullerne på en søjleboresmaskine, dog skulle jeg lige huske at benene skulle ligge vinkelrette før jeg begyndte at bore. Dermed kunne sprosserne komme lige ind så skamlen kunne stå bedre.
Samling af skammel:
Jeg startede med at prøve at sætte sprosserne ind i de huller, jeg havde lavet i benene, for at se hvordan skamlen ville opføre sig - om jeg skulle til at slibe benene til før de stod lige. Men da jeg satte sprosserne i, stod den helt perfekt, nu skulle der bare lim i hullerne, hvis nu træet ikke var friskt nok til at samle sig om sprosserne.
Da limen var kommet i, skulle skamlen spændes op så lim og ben kan tørre. Skamlen skal være spændt i ca. en måned indtil benene er tørret.
Fletning af sæde:
Fletningen af sædet vil holde den øverste del af skamlen spændt, derfor kunne jeg godt begynde at flette før skamlen er tørret helt.
Det tog et par dage at få flettet sædet med mere end 300m jute snor.
Valget at materialet blev valgt ud fra looket af skamlen - den har et rustikt og naturligt look, derfor skulle sædet også have det look. Vi havde fået prøver på nogle forskellige snortyper, hvor jeg hurtigt udelukkede de syntetiske snor typer. Herefter havde jeg papirsnor, sisal og jute at vælge imellem. Ved at kigge og mærke på papirsnoren syntes jeg, den blev nusset for hurtigt. Sisal tænkte ikke ville være rar at sidde på, hvis man sidder med bare ben eller strømpebukser - hvilket er en ting min lillebror og jeg lægger meget vægt på. Derfor blev både sisal og papirsnor udelukket ret hurtigt. Jute syntes jeg tilgengæld mindede mig lidt om hør, det var ikke så stikkende som sisal, og det virkede som om det ville blive pænere ved brug.
Hynde:
Jeg har ikke særlig meget erfaring med at sy, derfor valgte jeg at lave en meget simpel hynde. Jeg gik ind i stof 2000 og spurgte, hvilket materiale, der passede bedst til en hynde samt var nemt at sy i for en nybegynder. Dog valgte jeg at udfordre mig selv ved at sy en lynlås i, så det var nemmere at tage selve hynden i og ud igen.
Jeg startede med at klippe stoffet ud i de størrelser, jeg skulle bruge - en top og en bund, en kant på 3 af siderne samt 2 stykker til at sy lynlåsen i.
Derefter skulle lynlåsen sys sammen med de 2 sider.
Først skulle lynlåsen sys fast på det ene stykke stof, derefter skulle det andet stykke stof sys på.
Så skulle lynlås-stykket sys sammen med bund- og topstykkerne.
Tilsidst skulle kanterne sys på.
Da kanterne var syet på, var det blevet sandhedens time.
Jeg har syet min første hynde - og den virker! Det var en dejlig succesoplevelse.
